Agurketid bruges som betegnelse for en tid, hvor der ikke sker så meget og udtrykket bruges typisk om den sløve sommertid, hvor medierne ikke har så meget nyt at fortælle (selvom jeg nu nok synes den græske historie har fyldt en del i medierne i denne måned).



Og, i hvert fald de der er på arbejdsmarkedet, vil vide at juli måned er en måned hvor alt lukker ned. Kontorer og klinikker lukker eller arbejder på halv kraft, for det meste af Danmark går på ferie og tempoet bliver langsommere. Og hvem gider så beskæftige sig med nyheder? Nu har vi ferie og fri og der er tid til bare at være. Jeg hører til dem, der holder ferie uden for ”sæsonen” men jeg nyder juli med dens ro og langsomme tempo. I sådan en periode har jeg ro og tid nok til at reflektere og fordybe mig i noget af det, der interesserer mig allermest – mad og urter og deres helbredende virkning.

Ifølge den ayurvediske tankegang anses maden for at være din medicin og et af principperne i den ayurvediske medicin er at spise lokalt og sæsonbestemt, dvs at spise de råvarer, som naturligt vokser, der hvor vi bor - og som derfor også modner naturligt. Derved får vi den bedste næring og når frugt og grøntsager får mulighed for at modne på den helt rigtige måde, før de plukkes, så udvikles der plantenæringsstoffer, bitterstoffer, sukkerstoffer mv., som er afgørende for vores immunforsvar og vores helbred. I Danmark er det let at købe lokalt, der er sjældent langt til den næste gårdbutik, som sælger frugt, bær, grøntsager, æg, kød og høns mv. fra egen mark. I København er der efterhånden mange små torvemarkeder, hvor gårdbutikkerne fra landdistrikterne rykker ind, fx i Kokkenes Torvehal og hvis du bevæger dig rundt i sommerlandet, så benyt dig af de mange stalddørs salg rundt omkring. Der er også en del leveringsordninger efterhånden, man kan benytte sig af, hvor man kan få leveret årstidens friske grøntsager mv. lige til døren.

Efterhånden kan vi dyrke mange ting i Norden, som tidligere kun voksede længere sydpå, fx agurker. Sådan har det været igennem hele menneskehedens historie – nogle planter er særegne og helt unikke for et bestemt land eller område, og er blevet dyrket på dette sted i tusinder af år, fx de sydamerikanske chiafrø eller den danske hyld. Andre planter kommer til gennem folkevandringer og immigration og er så blevet dyrket og forædlet et andet sted på kloden. Det er dybt fascinerende, synes jeg, og derfor er det så spændende at rejse og opleve andre kulturers lokale mad – hvad de spiser, de særegne råvarer og måden de tilberedes på. Jeg har altid været nysgerrig og spist det, som værtslandet er kendt for og er bedst til at lave. Og jeg er fascineret af alle de forskellige råvarer, urter, teer og krydderier man kan få rundt omkring i verden. Og heldigvis har jeg kunnet tåle det meste. For lokal mad er virkelig meget forskellig. Og det er ikke bare lige at omstille sig til et andet lands kost – det har man set mange eksempler på fra mennesker der migrerer og begynder at spise den kost, som er almindelig i deres nye land, men som de slet ikke kan tåle at spise.

Et eksempel på et sted, hvor man har stor respekt for lokale og nænsomt forarbejdede råvarer er Norge! Min kæreste (som er nordmand) og jeg tilbringer hvert år en del af vores ferie på en ø langt ude vestpå i Norge i et område , tæt på havet, med brede fjorde og høje fjelde. Øerne her ernærer sig ved fåreavl, sildefiskeri og lakseopdræt. Her får man den lækreste fede laks, som er råmarineret og røget med lokale urter. Den smager helt anderledes end den røgede laks man får herhjemme. Fårekød og fisk er en almindelig spise på Vestlandet i Norge, og fårene går og græsser på fjeldet hele året. Fårebonden er meget opmærksom på at fårene ikke overgræsser et område, så om efteråret skifter de ”beite” (græsområde), og får på den måde varieret deres kost. Fårekødet smager fantastisk og er langt sundere end kød fra stalddyr, fordi fårene lever som det gør - de bevæger sig og spiser urter og græs. Når vi er her vader vi bogstavelig talt rundt i glade brægende får! De lokale øboere fisker selv og spiser de fisk, som er i sæson, og da der både er hav og fjord, så er det alle slags - ligefra makrel, sild, sej, torsk, lange, villing og andre typer fisk, hvis navn jeg aldrig har hørt før. Et år vi boede her blev der fisket makrel hver dag, så det levede vi af – og vi havde endda 20 kg med hjem. Jeg blev lidt træt af makrel tilsidst, men lærte at tilberede den på utallige måder. Hvert år i august er der sildefestival i den nærmeste store by på fastlandet. Her præsenterer de lokale sildeproducenter forskellige typer af råmarineret sild, som serveres i store spande med kartofler og fladbrød til. Bespisningen er gratis og serveres ved langborde midt på hovedgaden – og der er kamp om pladserne. Det er virkelig en fest og aldrig har jeg smagt så god en sild. Den marinerede sild man får herhjemme er typisk eddikemodnet og meget salt, men den sild man får her er nænsomt råmodnet, med en fin balance mellem smagen af frisk sild og de urter og krydderier, der anvendes i lagen. Og den kan kun holde sig i en uges tid – det siger noget om friskheden. Den norske husmandskost er simpel og enkel, men smager helt fantastisk, fordi det er lokale, friske råvarer. Det typiske tilbehør er kartofler, kålrabimos og fladbrød, lavet på byg. Så når jeg er her, så svælger jeg i fenalår (røget fårekølle), al slags fisk og fiskekager, ribs, fladbrød, kefir, fåreost og råmarineret sild.

Den diamentrale modsætning finder jeg i Indien, hvor jeg svælger i vegetarisk curry, dal (linseret), stærke krydderier, chai (indisk te med krydderier), lassi (yoghurtdrik), chappati (fladbrød) og ris. Til stor fryd for inderne vælger jeg altid den (stærke) indiske morgenmad i stedet for toast og marmelade, som vesterlændinge ofte fortrækker. Det indiske køkken er ligeså mangfoldigt som landet og befolkningen og hver landsdel har sine egne specialiteter. Mange steder i Indien spiser de slet ikke kød, men når de gør, så er det selvfølgelig i en stærk sauce. Jeg nyder det indiske køkken ligeså meget som den norske husmandskost og heldigvis kan min mave tåle begge varianter. Vidste du for øvrigt, at Norge og Indien hører til blandt de steder i verden, hvor man har verdens sundeste kost? Et hold engelske eksperter (læger, diætister) og journalister rejste verden rundt for at undersøge, hvad folk spiser forskellige steder på jorden og hvor sunde de er – set ud fra bl.a forekomsten af hjerte-karsygdomme, kræft, alzheimers og diabetes. Det interessante var at de lande, som blev kåret som de sundeste, var de lande der hovedsagelig levede af den mest autentiske kost for det land eller område de levede i - friske, lokale, sæsonbestemte råvarer - de ayurvediske principper i en nøddeskal! Skandinavien (Norge, Danmark og Sverige) var blandt de sundeste lande i verden, på grund af vores nordiske madtraditioner og Indien var med blandt de sundeste på grund af deres curry. De usundeste var – ikke overraskende - dem der hovedsagelig levede af mad, der lå meget langt fra deres oprindelse - forarbejdet mad, sodavand, alkohol og sukker. Og konsekvenserne af at fjerne sig fra sin oprindelse var skræmmende.

Men nu til agurkerne
Jeg nævnte i sidste måned, hvordan jordbær, der modnes i Danmark, er helt anderledes end jordbær der modnes i fx Spanien - fordi de bliver fremavlet med de særlige jordbundsforhold, sol, lys og luft, som vi har her. Og det gælder alle slags frugt og grøntsager. Agurker er ikke en dansk opfindelse. De kommer oprindelig fra Indien og trives rigtig godt i varme. Alligevel smager danske agurker anderledes og de agurker, der vokser i fx Grækenland og Indien har en meget tyk skræl, fordi planten skal beskytte sig mod sol og varme. I Danmark spiser vi agurkerne med skræl eller vi sylter dem og spiser dem til leverpostej eller frikadeller.

Agurker er gode at spise (eller drikke) i sommer varmen fordi de virker kølende. Faktisk kan den indre temperatur i en agurk være op til 11 grader køligere end luften udenom. Det er også slankemad. Agurk er en meget vandrig grøntsag (96%). De indeholder ascobinsyre (C-vitamin) og koffeinsyre, som virker rensende og som bl.a. afhjælper væskeophobninger i kroppen. Det høje vandindhold modvirker dehydrering – en hyppig årsag til udmattelse når det er rigtig varmt. Agurkesaft er basisk og det naturlige indhold af bl.a. svovl og silicium kombineret med det høje vandindhold stimulerer nyrerne til at udrense urinsyre og nedbryde lagret fedt. Silicium styrker bindevævet og sammen med væskeindholdet virker agurk fugtgivende og foryngende på huden. Agurk er desuden en god kilde til aminosyren tryptofan, som er nødvendig for dannelse af serotonin – et signalstof, som bl.a. forbindes med humør, søvn og sjælelig balance. På trods af det høje vandindhold, så er agurker tunge og de mætter ret godt. I Indien serveres de typisk kernefri med lidt sort peber, ingefær eller lime for at hjælpe fordøjelse.

Her er mine favoritopskrifter med agurk:

OPSKRIFTER

Jeg kan godt lide at drikke mine grøntsager og om sommeren, når agurkerne er friskest, putter jeg dem ofte i saftpresseren sammen med et grønt æble og citron eller lime (et æble og ½ citron / 1 lime med skal pr 1 stk. agurk). Du kan også lave en ”Agurkelimonade” ved at blande denne saft med honning, agavesirup, sukrin melis eller stevia til den har fået den sødme du foretrækker (NB – æblet giver meget sødme i sig selv). Blandet med lidt god kildevand med mildt brus bliver denne drik til den skønneste sommerdrik, som næsten kan måle sig med champagne!

Kold agurkesuppe: 1 agurk skæres igennem på langs og kernerne skrabes ud. Lav en bouillon af ½ liter kogende vand og en herbamare bouillon terning. Afkøl bouillonen. Du kan også bruge grøntsagsvand tilsat urtesalt, hvis du lige har kogt grøntsager. Skær agurken i små tern og blend den sammen med 1 finthakket forårsløg, ½ bundt finthakket dild, 3 dl afkølet bouillon og 1 dl yoghurt. Nyd suppen kold med brød croutoner på toppen – som du selvfølgelig laver selv (se nedenfor). En håndfuld kogte, nypillede rejer klæder også en agurkesuppe.

Kold gaspacho suppe: Oprindelig en klassisk spansk suppe, som indtages kold. Den kan varieres på mange måder, men en af hovedingredienserne er agurk. Min opskrift er en indisk inspireret variant: Friske (flåede) tomater eller 1 dåse flåede tomater kommes i en blender sammen med 1 grøn peberfrugt og 1 agurk i tern, et lille skalotteløg i tern og 1 knust hvidløg. Blendes med ¼ - ½ liter herbamare bouillon. Tilsæt 1 ts knust spidskommen, 1 ts chilipaste, urtesalt, friskkværnet peber, 1 ss revet ingefær, saft fra 1 lime og frisk koriander og blend igen. Server med brødcroutoner og et drys frisk koriander. En klat græsk/drænet yoghurt smager også godt til.

Tzatziki: Min favoritdip med agurk er den græske tzatziki, som her har fået et indisk tilsnit med lidt karry, hvilket blot gør den ekstra smagfuld. 100 græsk (eller drænet) yoghurt + ½ ts mild karry + 1 fed hvidløg blandes med olivenolie til en lind creme. En ½ agurk rives og lægges i en sigte. Drys urtesalt henover og lad det trække i minimum 10 minutter med saltet. Den revne agurk vrides fri for væde inden den blandes i dressingen.

Agurkeraita (fra det indiske køkken): 2½ dl yoghurt + 1 agurk + ½ ts salt + 1 ts knust spidskommen + 2 ts friskhakket mynte. Frisk koriander kan bruges i stedet for mynte. Skræl agurken, flæk den og skrab kernerne ud med en teske. Skær den i tynde skiver på langs. Rør spidskommen, salt og mynte i yoghurten og tilsæt agurk. Egner sig godt til både ris og brød.

Agurker på dansk: Vi elsker syltede agurker og spiser dem gerne til al slags kød og det er sund fornuft, for eddiken hjælper med at fordøje det tunge kød. Til en klassisk agurkesalat skæres 1 agurk i meget tynde skiver og blandes med en lage bestående af 2½ dl æbleeddike + et forårsløg skåret i tynde ringe + 1 ss rørsukker eller sukrin melis, som lige får et opkog, før den hældes over agurkeskiverne. Hæld hele herligheden på et glas med tætsluttende låg og lad den trække i mindst 1 døgn før du bruger den. Kom også lidt peberrod i tern i glasset. Peberrod fungerer som et naturligt konserveringsmiddel. Peberrod må ikke koge, men lægges i rå stykker ned i lagen når den er afkølet, derved konserves lagen naturligt. Du kan variere din lage til agurkesalaten ved at tilsætte et stykke frisk ingefær, skåret i små tern, 1 ss fennikelfrø eller 1 ts hele koriander frø.

En anden slags agurkesalat, som også egner sig fint til kød, er meget nem og hurtig: Frisk agurk skæres i stave og blandes med syltede drueagurker eller cornisonner, skåret på langs. Drys med salt og peber.

Brød til suppen: Dette chiabrød er lidt kompakt og egner sig godt til de kolde supper. Suppe og brød og en yoghurtdressing er alt du behøver til et let og nærende sommermåltid. 4 dl kærnemælk (eller vallen fra yoghurt, hvis du selv dræner den) lunes i en gryde sammen med 1 dl yoghurt til det er ”lillefinger varmt” (dvs du kan stikke en finger i det uden at brænde dig). Tilsæt 25g gær og opløs gæren i blandingen. Tilsæt 1 ts salt og 1 ts sukker, 1 dl havregryn, 1 dl original chiafrø (eller hørfrø, hvis du ikke har chiafrø og 100g boghvedemel og bland det hele sammen. Tilsæt 300g fuldkornsspelt mel lidt efter lidt. Rør det sammen med en grydeske, dejen skal ikke æltes, men har konsistens som en tyk grød. Dejen hældes i en rugbrødsform, som er foret med bagepapir og sættes i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader og bag brødet i ca. 1 time til det er gennembagt. Brødet hæver langsomt i formen under bagningen.

Brød croutoner: Det er nemt at lave dine egne brød croutoner og de smager vidunderligt på en kold grøntsags suppe. Chiabrødet egner sig rigtig godt til dette – men brødet må ikke være for frisk. Skær halvdelen af brødet i små tern og bland det med 3-4 ss olivenolie. Brødet suger meget olie og det er om at finde den rette balance, så det bliver fugtigt uden at blive for oliereret. Bland derefter 2 ss tørrede eller friske urter i. Du kan fx bruge en græsk urteblanding eller en håndfuld persille, dild og koriander – brug de urter du selv foretrækker. Bland også salt i. Derefter bredes brødternene ud på en bradepande på bagepapir og bager i ca. 20 minutter ved 180 grader, til de er dejligt sprøde. Du kan bruge andet fuldkornsbrød eller rugbrød.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing

Tags: Agurk, Skandi-Veda

Jeg elsker juni måned. Gulerødderne har top på og kartoflerne har jord på. Det understreger, at der i juni ikke er langt fra jord til bord. Og så er det jordbærsæson!



I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.

Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.

Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.

Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.

Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.

En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.

OPSKRIFTER

Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.

Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.

Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.

Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.

Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.

Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.

Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing

Tags: opskrifter, jordbær, rabarber, hyldeblomst, Skandi-Veda

Det er nu du skal høste brændenælder
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.



I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.

Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.

Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.

50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.

Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.

Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.

Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.

Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:

OPSKRIFTER

Nordisk brændenældesuppe: 100g friske brændenælder + 10 blade ramsløg (eller 1 stort fed alm hvidløg) + 1 porre (eller 1 stort alm løg) + 400g kartofler (gerne med skræl, hvis de er nye). Snit løg/porre og svits dem i smør (eller ghee – opskriften får I en anden gang) til løget/porren er klart og begynder at dufte. Tilsæt evt. presset hvidløg. Tilsæt kartofler (som er renset grundigt eller skrællet), skåret i mindre stykker. Lad dem svitse i nogle minutter. Tilsæt vand til det dækker og evt. lidt god boillon eller blot salt. Kog kartoflerne i ca. 10 minutter. Tilsæt nu halvdelen af ramsløgene (hvis du bruger disse) og brændenælderne og lad det koge sammen med kartoflerne i ca. 10 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber. Server suppen med en klat skyr på toppen og resten af ramsløgene, som er skåret fint. Du kan også riste kalkunbacon tern og servere til.

Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.

Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing

Tags: brændenælde, syre/base, opskrifter, Skandi-Veda

City of Light har ved et par lejligheder anbefalet dem, der har været på briks, at de skulle drikke vand med frisk citron for at hjælpe nyrerne til udskillelse af affaldsstoffer. Corinn har, inspireret af dette budskab, skrevet følgende indlæg

Citrondrik - det indre bad

Citron er basedannende og udrensende
Saft fra ½ citron indtaget i vand på fastende hjerte om morgenen tilfører kroppen basedannende mineraler og renser kroppen effektivt for syre. Citron fremmer udrensning af urinsyre gennem nyrerne og samtidig stimulerer den sure og bitre smag din lever til at afgifte mere effektivt. Citron udrenser også syre fra dit mave- tarmsystem og giver en frisk og basedannende start på dagen.



Vi kommer nemt til at få for meget syre i hverdagen, hvis vi ikke spiser mange grøntsager og drikker meget vand. Nogle frugter er basedannende – det er især de frugter, der indeholder mindst sukker. Citron, grapefrugt og granatæbler anses for at være mest basedannende. Andre frugter som fx appelsin og ananas indeholder meget frugtsukker og bør kun indtages i begrænsede mængder. Citron er den mest basedannende af dem alle, fordi citron ikke indeholder noget frugtsukker overhovedet.

Jeg drikker selv citron hver morgen. Min udrensende drik består i et stort glas vand (minimum 3 dl), hvori jeg presser saften fra ½ citron. Mere skal der ikke til, det er meget enkelt. Hvis du synes det er for surt, så start med ¼ citron. Kroppen vænner sig hurtigt til den sure smag, så giv ikke op. Drik det som det første om morgenen og – hvis du kan vente 20 minutter med at spise morgenmad, så får kroppen mulighed for at rense ud.

Vandet må ikke være for koldt, men stuetempereret vand er fint. Kogt, lunkent vand er mest skånsomt for kroppen og renser tarmsystemet mere effektivt. Hvis du har tendens til forstoppelse, bør du derfor koge vandet og lade det afkøle lidt (når du kan stikke din lillefinger i vandet uden at brænde dig, så har vandet den rette temperatur). Drik det varme vand lidt langsommere og vent med at spise til du har været på toilettet.

Du kan også tilføje lidt citronsaft i det vand du drikker i løbet af dagen, eller bruge citronsaft og citronskal som krydderi i din salatdressing eller i fx smoothies. Blot lidt citron til din mad stimulerer fordøjelsen. Husk altid at bruge økologiske citroner, så er du sikker på at der ikke er rester af sprøjtegifte i.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing

Tags: citron, syre/base, Skandi-Veda