Endelig sommer - jordbær, rabarber og hyldeblomst af Corinn
15/06/15 Filed in: Behandlingsmetoder
Jeg elsker juni måned. Gulerødderne har top på og kartoflerne har jord på. Det understreger, at der i juni ikke er langt fra jord til bord. Og så er det jordbærsæson!
I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.
Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.
Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.
Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.
Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.
En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.
OPSKRIFTER
Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.
Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.
Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.
Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.
Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.
Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.
Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.
Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.
Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.
Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.
Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.
En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.
OPSKRIFTER
Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.
Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.
Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.
Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.
Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.
Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.
Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Comments
Den milde brændende nælde af Corinn
10/05/15 Filed in: Behandlingsmetoder
Det er nu du skal høste brændenælder
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.
I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.
Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.
Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.
50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.
Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.
Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.
Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.
Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:
Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.
Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.
I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.
Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.
Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.
50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.
Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.
Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.
Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.
Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:
OPSKRIFTER
Nordisk brændenældesuppe: 100g friske brændenælder + 10 blade ramsløg (eller 1 stort fed alm hvidløg) + 1 porre (eller 1 stort alm løg) + 400g kartofler (gerne med skræl, hvis de er nye). Snit løg/porre og svits dem i smør (eller ghee – opskriften får I en anden gang) til løget/porren er klart og begynder at dufte. Tilsæt evt. presset hvidløg. Tilsæt kartofler (som er renset grundigt eller skrællet), skåret i mindre stykker. Lad dem svitse i nogle minutter. Tilsæt vand til det dækker og evt. lidt god boillon eller blot salt. Kog kartoflerne i ca. 10 minutter. Tilsæt nu halvdelen af ramsløgene (hvis du bruger disse) og brændenælderne og lad det koge sammen med kartoflerne i ca. 10 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber. Server suppen med en klat skyr på toppen og resten af ramsløgene, som er skåret fint. Du kan også riste kalkunbacon tern og servere til.Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.
Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing