Renser luften og fjerner skygger

I klinikken kommer der mange forskellige mennesker med hver deres energi og "baggage". De får behandling, de giver slip på ting og der laves ændringer - små som store. Indimellem kan det efterlade et duftspor i klinikken.

For at holde klinikken ren bruger jeg en sprayflaske, som indeholder vitaliseret vand med kolloidt sølv. Den sprayer jeg med for at holde luften ren. Indimellem bruger jeg den også til at spraye direkte på den, der bliver behandlet. Jeg har observeret, at det tilsyneladende letter personens system og processen. Jeg sprayer altid klinikken efter folk er gået, så der er klart til næste behandling. Det føles rent og fint, synes jeg.

Jeg har ofte tænkt over, hvorfor jeg har fundet på det med sprayflasken med kolloidt sølv. Det har bare føltes rigtigt. Forleden dag fandt jeg så ud af, hvordan andre væsener i universet bruger sølv til at rense med.

Jeg havde en på briksen til opfølgende behandling. Hun klagede over, at hun syntes hun stadigvæk havde nogle bekymringer, selvom City of Light havde fjernet dem under sidste behandling. Vi kontaktede City of Light og forelagde dem problemet. De responderede med, at de ville sende bud efter nogle væsener, som er eksperter i bekymring. De dukkede op efter kort tid. Det var nogle meget fåmælte væsener, som bevægede sig stille rundt og kikkede på hende jeg havde på briksen. Så sagde de til City of Light team'et, at de skal være opmærksom på at der kan sidde skygger af bekymring tilbage i kroppen, selvom bekymringerne egentlig er fjernet. De forklarede, at det er fordi bekymringerne kan være gentaget i mange mange inkarnationer og at de dermed har bidt sig godt fast og nu lå som skygger. De tog noget sølvstøv frem, som de spurgte om de måtte drysse over hende. Det måtte de gerne, så de dryssede en god portion sølvstøv udover hendes krop. Hun kunne med det samme mærke, at det lettede i kroppen og at hendes energi blev lettere.

Sølvstøv
blog comments powered by Disqus