Energiarbejdet på Vibrationsportalerne entry / exit Kauai, Hawaii

Det hele startede tilbage i 2015, hvor vi sammen med en gruppe lysarbejdere udførte en healings- og rensning for Kauai, Hawaii. Charlotte Shanti fortæller her om sine indsigter under energiarbejdet: 

"Vi fik fortalt, at det var bedst at gøre øen ren i etaper, så livet på øen kan følge med. Hver enkelt sjæl blev spurgt om det vil renses og et "nej" blev respekteret. Hele processen er ikke-voldelig. Vandet omkring Kauai fik installeret et rensningsfilter. 

Nu begyndte en rensningsproces igennem dimensionerne inde fra kernen i jorden. Da Golden Child rensede 2. dimension i undergrunden under Kauai dukkede nogle væsener op, som i virkeligheden oprindeligt har boet på Kauai. De viste os to portaler på øen, som de har taget sig af, men som trængte til en grundig rens. Disse to portaler blev renset med Golden Child energien. 

Væsenerne fortalte, at det er indgangs- og udgangsportaler til livet på jorden. Det er herigennem jorden blev befolket med liv fra andre planeter og hvor væsener, som ikke passede så godt ind på jorden, blev afsendt igen til et liv et mere passende sted. 

De viste Golden Child et guldæg, som de brugte til disse transporter, og de spurgte om det også kunne blive optimeret. Det indvilgede Golden Child i og skallen på ægget blev forstærket og der kom mere luftgennemstrømning inde i ægget. 

Væsenerne inviterede os fysisk til at besøge øen og spurgte om vi kunne lave jævnlig rens og optimering ligesom i aften. Det vil hjælpe hele jorden. Det sagde Golden Child ja til."

Denne invitation kunne vi endelig følge op på i november 2018, hvor vi rejste til Kauai, Hawaii for at udføre energiarbejde på de to vibrationsportaler entry / exit.



Anahole entry vibrationsportalen



Polihale hvor polyneserne i umindelige tider bragte deres døde og hvor vibrationsportal exit befinder sig. Det var helt fantastisk at være derude. Det var som at stå på en planet ude i rummet og se over på solen - hvilket jo også er tilfældet. Men det var en utrolig rumfornemmelse. Vi så også en UFO. Ret vildt og dog så naturligt 🧚‍♀️

Det energiarbejde, som vi skulle udføre vil have stor betydning. Vibrationsportalerne vibrerer - og vi skulle ved hjælp af samarbejdspartnere fra andre universer gennem vores fælles mødested i City of Light justere og fintune vibrationerne i begge portaler, så de igen fungerer optimalt.

Til at støtte vores arbejde havde vi stor hjælp fra flere grupper af lysarbejdere i Danmark. De har sendt meget omfattende og detaljerede tilbagemeldinger på alle faser af energiarbejdet, som er offentligt tilgængeligt og kan læses via dette link.

Under hele vores ophold på Kauai, Hawaii var vi i samarbejde med den polynesiske kultur og den lokale City of Light, der er tæt knyttet til Lemurien. Det var også dem, der sørgede for vores energetiske sikkerhed i forbindelse med det omfattende energiarbejde. Da vi ankom til luftrummet over øen blev vi modtaget af alle disse væsener. Hver gang Dil rejser med Golden Child energien har vi følgeskab af energetiske tibetanske munke. Det er dem, der sørger for at etablere kontakt på de æteriske niveauer til samarbejdspartnere. Ligeledes på vej til lufthavnen på hjemturen så jeg polynesere fylde hele luftrummet sammen med alle mulige andre væsener, som holder til på Kauai. De takkede for vores (jeres) besøg og inviterede os til at komme igen. Dil svarede, at vi kommer igen om to år. Du - læseren af disse linjer - er hermed også inviteret, hvis det tiltaler dig at komme med.

Det er mit indtryk, at den polynesiske kultur og den lokale City of Light har forseglet det energiarbejde I har været med til at udføre på vibrationsportalerne entry / exit, og at de derfor ikke er tilgængelige for udenforstående. Deres interne samarbejde er nu så stærkt at de i fremtiden selv vil varetage deres energetiske arv og selv vil række ud, hvis de har brug for hjælp.

Vi har til gengæld for vores indsats fået vores egne entry og exit vibrationsportaler her i Danmark



Entry vibrationsportalen, som sørger for at befolke jorden og føde væsener ligger på Skagen helt ude ved Grenen.


Exit vibrationsportalen, som sørger for væsener, der skal forlade jorden ligger ved istidsstenen på Vemmetofte Strand. I kan se den stråle op i himlen fra stenen.

Kodede krystalværktøjer

Til energiarbejdet kodede Dil rutilquarz til værterne for at lede Jer hen til der, hvor energiarbejdet foregik på Kauai, Hawaii. Disse kodede sten er nu blevet omkodet, så de viser hen til de danske vibrationsportaler. Udover at vi kan bruge vibrationsportalerne ved fødsel og død kan vi bruge dem i dagligdagen til at arbejde med højnelse af vores bevidsthed.


Vi kan forestille os at vi bevæger os bevidsthedsmæssigt i en opadgående spiral og konstant gennemlever en lille død og en lille fødsel på udviklingsvejen.


De nye kodede rutilquarz hedder "Golden Higher Vibrations" og kan nu købes i webshoppen, hvis du ønsker at arbejde direkte med de danske vibrationsportaler.

Comments

Vibrationsportalerne entry / exit Kauai, Hawaii

Her følger de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra deltagerne i Danmark på energiarbejdet den 4. og 5. december 2018. Dil og jeg var på Kauai, Hawaii hvor vi arbejdede sammen med polyneserne og den lokale City of Light.

Hvis du får lyst til at fortælle mere om dine oplevelser under energiarbejdet eller du måske kommer i tanker om flere detaljer efter du har læst nedenstående sammenskrivning af oplevelser, så hører jeg meget gerne fra dig. Dine ord vil være til glæder for mange mennesker og øge bevidstheden kollektivt. På forhånd tak.

Generelt om energiarbejdet og om at omsætte energi til ord
Det har været en skøn og spændende aften og tak for det materiale du sendte tidligere idag som jeg brugte i løbet af aftenen. Der var 6 deltagere som deltog på hver deres måde - alle på fjern - så jeg havde travlt med at skrive rundt og aftenen fløj bare afsted 😊. Vi er alle taknemmelige over at kunne tage del i dette vigtige energiarbejde. Tak til jeg begge 🙏

Hold nu op der var knald på...

Tak for de fantastiske energier her tirsdag og onsdag. Vi satte de tre store Elestialkvarts op i stuen og hele gruppen på 4 personer sad inde i den kraft vi fik skabt. I centrum lå den kodede rutilkvarts, golden language translator stupaen og golden light network labradoritten fra kommunikationssættet. Vi sad blot med lukkede øjne og mærkede energierne til at begynde med og så hørte jeg en af mine egne sange blive sunget og det tog jeg som et tegn på at jeg skulle synge den og så skal jeg lige sige at der blev åbnet op for energierne wauw 🌺

Heeeelt fantastisk oplevelse at være med. Jeg vil gerne melde tilbage hvis jeg kan forklare det og huske det. En usikkerhed melder sig og blander sig med klarheden. Men en lille kosmisk Lotus sidder her fyldt op med taknemmelighed og ærbødighed. Tak til jer og tak til os og tak til alle sammen 🌸

Der skete mange ting i onsdags. Det er lidt svært at oversætte energierne og ikke mindst huske dem. Det var et meget intenst energiarbejde som gik på flere planer. Jeg skal prøve at genskabe det så godt jeg kan, men ikke nødvendigvis i korrekt rækkefølge. Jeg får få billeder men mest energi som jeg så oversætter.

Jeg mærkede en dyb kraftig connection i hjertet, ellers ikke noget konkret... og det gør jeg sædvanligvis ikke... mere energifornemmelser og hjertekontakt ❤️

Jeg stod og holdt en høj kærlighedsfrekvens med Lady Venus.

Vi havde en fin oplevelse i meget høje energier 🙂 Sjæle blev frigivet, lys og healing blev sendt

Det har været spændende at følge jeres rejse. Har ikke givet en tilbage melding for den spændende aften med arbejde. Det var en speciel aften og jeg bidrog vist ikke med så meget. Da vi skulle sende de døde videre var jeg helt i panik, og tænkte jamen jeg har sendt min mor væk sammen med dig, kæmpede for bare at være i det og bad om hjælp. Men mærkede en masse energi og den sidste omgang sank jeg i sofaen som de andre.

Jeg har haft en dejlig dag med mine kursister De har fået mange nye redskaber, lært at mærke energier og arbejde mere intuitivt og så har vi alle deltaget i det skønneste lysarbejde for jorden via Golden Child energien og City of Light Skandinavien Lysarbejdet for jordens modtage og exit porte for sjæle på jorden var et energiarbejde på meget høje frekvenser Efter endt arbejde blev vi alle healet af energien, på hver vores plan. Vi følte os alle "ophøjet" bagefter. Ophøjet er et specielt ord, men jeg kan ikke finde et andet ord for det. Opløftet, let, høj, stille, fin i sjælen. Tak for en dejlig oplevelse.

Tak for jeres store arbejde 😊

Alle var enige om, at der var en meget blid energi tilstede. City of Light healede alle under indledningen (jeg læste dit brev og email op for dem), så alle kunne deltage med de energier, hver især medbragte. Vi andre oplevede ikke rigtig noget, men kunne mærke at der var gang i energierne. Vi blev takket for vores hjælp af et væsen, jeg ikke rigtig kan beskrive.

Jeg har lavet nogle glas-lommeengle, nogle var kodet med gudinde-energier og andre var ukodede. Undervejs fik jeg lyst til at tilbyde deltagerne en glasengel, når vi var færdige. Straks var City of Light på plettet og kodede de ukodede engle med ”Kærlighed, lys og fred”, samt forseglede de allerede kodede engle. Samtidig tilbød de at hjælpe ved fremtidige kodninger.

Der var en dejlig stemning og en meget stærk energi, ikke mindst takket være de store krystaller. Under energiarbejdet startede Tone med at synge, hvilket jeg oplevede som en form for åbning, der fik mange ikke-fysiske væsner til at træde frem og blive mere synlige. Forinden havde jeg fulgt dine opslag på facebook og følte energien meget stærkt, samt et dybt kald til at deltage. Tak for dine delinger på Facebook. Det har været fantastisk at mærke energien og se billeder.

Tusinde tak for en spændende rejse / proces, fulgt herfra sidelinjen. Da jeg så opslaget fra besøget hos Kapunas heiau, fik jeg tung, trist urolig følelse omkring stedet, så der startede min energiformidling: Jeg ser træerne være sorte som forkullede / brændte. Jeg lægger mine hænder på et større træ og med et trylleslag (så stjernegnister) blev området træerne, småvækster ja alt grønt, frodigt og levende. Derefter sætter jeg mig på mine knæ og lægger mine hænder på jorden og fornemmer liv under jorden, en slags naturvæsener, nysgerrige men utrygge og afventende, bange for at vise sig, jeg får ikke at vide hvorfor. Rejsen fortsætter til Heiau ke kahua o kaneiolouma, da jeg så opslaget, og lagde mine hænder på lavastenene så de skønneste bølger af energi i regnbuens farver så jeg glædede mig til “lande” der og måske opleve kontakt …. Jeg lagde mine hænder på lavastenene og så er rituelt bålsted, oplever det som om at der har været offerbrænding og så det som sort/hvid film en masse skiftende ansigter.

Floden
Jeg så først gyldne spiraler i kraftig bevægelse op ad floden. Spiralarme bevægede sig først på langs derefter på tværs. Horisontale og vertikale spiraler. Vandet blev gyldent. Derefter sejlede der en slags fartøj. Jeg har lavet noget af det. Men som jeg fornemmede var det hierarkisk med Mestre og andre energier. Og øverst på dette gyldne skib, der sejlede ned af floden efter spiralerne havde renset. Fornemmede jeg en landingsbane til rumskibe.





City of Light på Kauai, hvor vibrationsportalerne mødes
Min oplevelse var en rejse ind i kløften. Der åbnede der sig en lysende Vortex. Denne udvidede sig i bredden og blev mere og mere krystallinsk. Indtil den stod som en kæmpe søjle af rå klar bjergkrystal. Som om at Portalen nu er indviet til evig brug. Inden i krystallen var der glitrende lys i mange farver.
Herfra blev jeg ført ned til stranden, og så hvordan lyset fra søjlen reflekterede i vandet, som en forbindelse mellem de to. Måske en klargøring til det arbejde de andre gjorde med at forløse de fastlåste sjæle?

Fødsel og Død
Jeg oplevede noget med dødsproces og fødsel. På første dagen faldt jeg i søvn. Vågnede ved sådan en gispelyd og følelse; jeg oplevede sådan, en slags, den sidste indånding, når man ved man skal herfra. Det var ganske kort. Og på samme tid eller i øjeblikket efter, var det også som at tage den første indånding, som nyfødt. Det var en og samme oplevelse, på en måde.


Mother of Birth ses på bjerget. Hun føder væsener igennem fødselskanalen på floden ud i havet ved Anahola.

Entry vibrationsportalen Anahola
Hundene og jeg arbejdede på entry og exit portalerne, mens vi sad nede på Vemmetofte Strand i det dejlige solskin. Jeg fornemmede at vi åbnede en entry portal. Det var en sort lem, som vi skulle varme op med et strygejern, for at få varme nok. Derefter opløste lemmen sig, og mange væsener strømmede ud og fortsatte i lang tid.

Derefter var det entry portalen der kom fokus på. Jeg blev opfordret til at synge en anden sang og det væltede bogstaveligt ind med nye sjæle - smukt med smukt på og jeg stod på en måde og bød dem velkommen - meget rørende. Jeg er for en del år siden blevet fortalt at min sang når ud til alle ‘hjørner’ af universet og når nye sjæle hører min sang så tør de godt komme til jorden fordi de ved at jeg er her til at tage imod dem. De ord gav meget mere mening i det øjeblik sjælene kom igennem entry portalen og ind i min favn.

Jeg oplevede, at da xx begyndte at synge at der kom en meget kraftfuld energi og mærkede at der var meget fokus især omkring panden og tredje øje kom der meget energi. Og så oplevede jeg at der kom et stort flow af energi ned i centrum af hvor vi sad. Og den tunge energi fra massebevistheden blev holdt i god afstand i en cirkel væk fra os så det dermed ikke forstyrrede den ny energi som strømmede ind. Meget kraftfuldt og smukt. Xx fortæller at hun på et tidspunkt kigger på mig og kan se energierne bølge omkring mig, som er jeg centrum i en slags storm. Hun fortalte at hun så væggene bevæge sig. Xx delte også at hun så meget aktivitet omkring mig. Jeg vil tilføje at jeg selv oplevede at det sitrede i min pande og næse og læber og hagen med.

Så er jeg ved Anahole entry, kigger op Mother of birth hvor jeg løfter mine hænder og fjernhealer hende med det skønneste vibrerende orange lys, kigger til højre og ser guldfisk svømme i fødselskanalen (hvor Dil smed en pind).


Polihale er et svært tilkommeligt område, der ligger helt ude ved verdens ende. Her forlader sjælene jorden igennem exit vibrationsportalen. I skumringen så vi et Arcturus lysskib til venstre for solen. Måske I kan mærke dens energi selvom det ikke lod sig fange på kamera.

Exit vibrationsportalen Polihale
Der blev sendt mange sjæle afsted som sad fast inde i bjerget. De var lemlæstede og kunne ikke komme fri. De blev hentede af lysskibe og der skete en form for udveksling. Jeg stod ligesom frihedsgudinden med den ene arm rakt i vejret og sendte energi og formidlede på en måde og kommunikerede så udvekslingen kunne finde sted. Jeg følte et enormt pres i mit hoved som at have skruetvinger på begge øre så jeg koncentrerede mig om at holde energien og ikke gå for meget ind i opgaven. Mener Asthar kommandoen var omkring os.

Vi mærkede hvordan exitporten blev renset så de sjæle der skal over, kan komme over, istedet for at blive hængende. Når disse sjæle kommer over, giver de plads til nye sjæle med højere frekvenser til den gyldne tidsalder. Alt var gyldent.

En af deltagerne var på Kauai og mødte nogle af de sjæle, der ikke havde kunnet komme afsted. Hun fik en snak med dem og hjalp dem.

Jeg oplevede et gyldent æg, som jeg var inden i. Da jeg spurgte, om vi skulle til ind- eller udgangsportalen, var svaret, at det måtte jeg selv vælge. Min oplevelse var dog, at vi blev trukket hen mod udgangsportalen. På et tidspunkt følte jeg mig totalt kropsløs, men uden nogen form for frygt.



Jeg oplevede at jeg kort efter at sangen sluttede blev bedt om at slippe al modstand i hver en celle og jeg fik hjælp til dette. Det var helt overvældende med energier. Dernæst bad de mig slippe dødsangsten og her fornemmede jeg at det ikke kun var min egen det drejede sig om. 🧡

Jeg befandt mig ved Exit portalen og jeg hørte endnu en af mine sange og sang den og blev vist lyseblå / lysegrå sjæle forlade jorden gennem spiralen. Så fik jeg den gave at blive fortalt at fordi jeg havde sunget for xx’s mormor da hun lå på sit dødsleje har jeg sunget hende igennem og hun har således rejst afsted på min sang og dermed var hun kommet fuldstændig over og derved har hun kunnet hjælpe de familiemedlemmer der er døde efter hende helt over🌟💛 wauw sikke en gave🙏🏻

Derefter går jeg langs bredden for at dreje mod floden. Da jeg så opslaget, følte jeg tyngde, angst og synes det føltes meget uhyggeligt…: Jeg går hen til floden med stort mod og målrettethed og klar til at hjælpe for jeg hører skrig, føler smerte, frygt, forvirring og floden er en sort klistret masse fyldt med fastklemte sjæle. Jeg stiller mig midt i floden, kigger mod bjerget, strækker mine arme ud og siger: kom hold fast i mig. Jeg begynder at gå med mange hænder i mine. Jeg fornemmer en del er ladt tilbage af stor frygt så jeg går tilbage til hvor jeg startede at gå, fik flere med i tillid. Vi går mod bjerget, og jeg hører “Vis lyset-vis vejen og ser den ene sjæl efter den anden, skyde afsted mod bjerget som et gult lyn i takt med at floden med at flodens bund kom til syne i krystalklart vand.

Personlige oplevelser
Så var jeg sammen med min sjælsgruppe hvor vi ligesom konstruerede et hjerte og gav det puls. Jeg tænker det var det højere hjerte som blev etableret da det er det vi arbejder med i gruppen. Fantastisk syn at se og knap så anstrengende, men meget kærlighedsfuldt. Fik mange indtryk som jeg ikke kan sætte ord på. Måske det skal fordøjes ordentligt først.

Jeg oplevede at være en del af en procession, som var iklædt lange kjortler. Jeg følte det som om jeg kom lidt for sent - de øvrige havde sat sig i bevægelse, så jeg kom lettere forpustet styrtende, fik trukket kjortlen over hovedet og rettet den til, mens jeg indtog min plads i rækken. Vi blev flere og flere, som alle vandrede/bevægede os mod et fælles punkt. Der var en meget stærk hjertevarm energi.

Så mødte jeg tror jeg nok eller i hvert fald fornemmede nogle eller måske mere blot én polynesier som var med mig som guide i min opdagelse i et visuel af en bog som bladrer. Alt kan gås til, hvor jeg rettede min bevidsthed hen ville energien følge. Noget med en portal i det 3. Øje ”life is an inside job”, og en anden portal i min navle, men jeg kan ikke rigtig huske stikordene til den.

Læs også blog om Energiarbejdet på vibrationsportalerne entry / exit på Kauai, Hawaii.
Comments

The Golden Garden, Kreta

Opholdet på Asger Lorentzens fællesskab The Golden Garden på Kreta handlede om at integrere Lyra samarbejdsenergi i 12. Dimension.
Stedet og Templet kaldte på opgraderingen, som har været tilgængelig siden sommeren 2018, som følge af korncirkler og energiarbejde i Glastonbury, hvor mange danskere har været med.

Temple

The Golden Garden åbnede sig for den nye indstrømning og opgraderede sig og belivede sig. Den Gyldne Tidalders samarbejde handler om at være i Total Balance med sig selv og åbne sig for andres Totale Balance i sig selv. Udfra denne væren i sig selv og kærlig åbenhed for andre væsener skabes mirakler på indre og ydre planer. Fokus ligger på at bidrage til fællesskabet og ikke blot at høste og nyde frugterne. Vores forskellighed og evnen til at rumme den er nøglen og styrken til visdommen fra Lyra.

Seaview


Der blev kodet krystaller med den 12. Dimensionelle Lyra indstrømning. Samarbejdsenergien fra Lyra er nu tilgængelig for de besøgende på The Golden Garden. Du kan mærke energien og tage imod den via billederne som er taget dels om morgenen efter indstrømningen og i dagene efter.

Crystals

Tak til The Golden Garden og caretakers for den utroligt åbne, nysgerrige og hjertevarme modtagelse på Kreta.

Til de af jer, der ikke kommer til The Golden Garden i nær fremtid, men som gerne vil mærke det jeg beskriver i teksten, er der mulighed for at modtage indstrømningen via to kodede krystaller med indstrømningen 11D og 12D Lyra, som kan købes i webshoppen

MountStrombolos

Fred, Lys og Kærlighed
Charlotte Shanti
Caretaker and Channel for evolved Star Beings
Comments

Forårsrengøring. Nulstil dig Selv af Corinn

For noget tid siden havde jeg et specifikt helbredsproblem som jeg havde vanskeligt ved at få løst ved egen hjælp. Det fik mig til at spørge City of Light om hjælp. Her fik jeg kontakt med Ashtar. Han gav mig nogle præcise anvisninger på hvordan jeg kunne løse mit specifikke problem. Jeg har siden talt med ham flere gange i mine meditationer, og han har opfordret mig til at formidle min viden om, hvordan man kan nulstille og hele sin krop fysisk og mentalt og dermed skabe en bedre forbindelse til højere dimensioner.

Alt er energi og energi er vibration. Uro og stress manifesterer sig i kroppen som sygdom og disharmoni. Når sindet og følelserne oplever disharmoni vil den fysiske krop reagere. Urter og planter er som musik – de spiller på forskellige strenge og frekvenser som balancerer svage celler. Cellerne svarer igen ved at reparere den energetiske balance i kroppens systemer og skaber en højere frekvens ved at forplante sig som akupunkturpunkter i et meridiansystem.


Planter hører til de mest intelligente væsener på jorden. Længe før vi mennesker kom til var der planter. Det var de grønne planter der fandt ud af at udnytte solens lys og omdanne den til ilt ved at anvende fotosyntese og dermed skabte planterne forudsætningen for at dyr og mennesker kunne leve og ånde på jorden. Ved at spise grønne planter bringer du lys ind i dine celler og du nærer både din fysiske krop og din lys-krop og i dag ved vi at klorofyl og andre plantestoffer kan være med til at påvirke vores dna i positiv retning.

For at kunne manifestere lyset her på jorden må der være sammenhæng mellem krop, sind og ånd. Kroppen skal næres med de rigtige ting – og her kommer urterne og planterne ind. Mennesket skal bevæge sig – ikke af pligt, men som leg og glæde og mennesket skal søge ind i sig selv og meditere for at skabe forbindelse til de højere dimensioner. Der er tale om en 3-enighed, hvor alle tre dele er lige vigtige. I mave-tarmsystemet har vi vores anden hjerne. Her er mange flere signalstoffer end i hjernen og de to organer kommunikerer med hinanden. Hvis mennesket indtager ufordøjelig føde eller for meget føde på én gang bliver ikke bare tarmen, men også hjernen forvirret. På samme måde hvis mennesket får for meget information, fx i form af skærmarbejde og TV, så bliver kroppen forvirret. Begge dele skaber stress. Vi er alle forskellige og har forskellige behov, men når du finder den rette måde at bevæge dig på og meditere på og du finder den føde, der er den rigtige for dig vil det føles som et gennembrud. Alt i dig slapper af.


Den ”kur” jeg fik af Ashtar rummer den 3-enighed og var så enkel at jeg burde have tænkt på det selv. Der er i virkeligheden ikke tale om en kur, men om en måde at nulstille kroppen på – enten fordi du har brug for at føle dig lettere og friskere eller fordi du døjer med et særligt helbredsproblem. Anvisningerne er samtidig en gave til os alle og en generel opfordring til menneskeheden om at tage vare på os selv og på moder jord.

”Kuren” går i al sin enkelhed ud på 10 dage med plantebaseret kost, bevægelse, meditation og god søvn. Plantebaseret kost er den bedste healer når det gælder om at optimere og regenerere kroppens systemer. Og god søvn, bevægelse og meditation er vigtigt både for vores fysiske og mentale sundhed. Ved at følge kuren får du masser af plantenæring, vitaminer og mineraler og nænsomme fedt- og proteinkilder - og det giver god mening også for miljøet og samfundsøkonomisk, da langt de fleste råvarer er lokale, bæredygtige og CO2 venlige.

Jeg har udviklet opskrifter og sammensat en kur, som du kan følge i 10 dage. Hvis du har lyst til at nulstille dig selv og afprøve kuren, så send en mail til b-healthy@youmail.dk og skriv JA TAK til forårsrengøring med City of Light. I ugen op til den 1. juni 2016 og 5 dage derefter vil du modtage en e-mail med indkøbsliste, opskrifter og inspiration til de første 5 dage af kuren. Du bestemmer selv om du vil gå ”all-in” eller bruge anvisningerne som inspiration til at justere din daglige kost og dine vaner.

Her er en forsmag

Start dagen med en grøn smoothie
Groen smoothie
De fleste danskere spiser havregryn med mælk eller yoghurt med müsli til morgenmad. Ofte kommer der sukker på havregrynene eller der er tørret frugt og honning i müslien. Det kan blive en sød affære fra morgenstunden og ikke noget der mætter særlig længe. Jeg vil gerne udfordre dine smagsløg og introducere denne grønne smoothie, som jeg selv indtager flere dage om ugen. Det er en sund og frisk start på dagen og du får intelligente næringsstoffer, som smager godt og mætter længe og som holder både kroppens og hjernens energi gående i lang tid. Når du først har fået smag for denne vil du ikke have andet om morgenen.

50 g broccoli (frisk eller frossen – den frosne tages ud aftenen før og tøs op i køleskabet)
1 kiwi med skræl (skær enderne og blomsten af) eller ½ pære med skræl (fjern kærnehuset først)
½ moden avokado
50 g frisk spinat, babyspinat eller 1 ss grønkål kompleks
1 dl kokosvand
Friskpresset saft fra ½ rød grapefrugt
2 dl hampfrømælk
1 ss lecithingranulat fra solsikke
1 ss hampfrøprotein eller risprotein

Broccoli hakkes fint og kommes i en blender med 1 dl kokosvand. Blend til broccolien er helt findelt. Skær kiwi eller pære i små tern og skrab avokadokødet ud med en ske. Kom det i blenderen og blend med 1 dl hampfrømælk til det hele er fintdelt. Tilsæt spinat eller grønkålskompleks, lecithingranulat, grapefrugtsaft og proteinpulver og blend med den sidste dl hampfrømælk. Tilsæt vand, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
Hvis du har brug for ekstra protein om morgenen kan du supplere med 1 blødkogt æg.

Comments

(sen) sommerbær af Corinn

(sen)sommerbær

De røde og de sorte

Det er højsæson for bær og lige nu høstes der mange forskellige slags i det danske land – kirsebær, blåbær, brombær, solbær, ribs, hindbær, og - lidt usædvanligt - stadig jordbær. Men i denne måned skal det handle om alle de andre skønne bær og hvorfor vi skal spise løs af dem nu, hvor de er i sæson. Kirsebær, hindbær, jordbær, tranebær og ribs udgør kategorien røde bær og brombær, hyldebær, solbær og blåbær udgør kategorien mørke bær.

Bær er med til at ruste os til vinteren og hjælper dig til et stærkere helbred. De hører til blandt nogle af de allermest sunde fødevarer. De indeholder en unik blanding af vitaminer, mineraler og plantenæringsstoffer. Alle bær er rige på fibre, C-vitamin og forskellige antioxidanter (flavonoider) og er utrolig gavnlige for vores immunforsvar. De hæmmer virus og bakterier og har en gavnlig indvirkning på blod og lymfekredsløb. Især de mørke bær udmærker sig ved at indeholde flest flavonoider, og de fremhæves derfor ofte for både deres foryngende og mulige kræfthæmmende egenskaber. Bær har, i modsætning til andre frugter, et lavt glykæmisk indeks, så vi undgår det store blodsukker udsving, og vi holder os mætte i længere tid, når vi spiser dem. Og når vi spiser 100g bær får vi langt flere sunde stoffer og mindre sukker, end når vi fx spiser 100g æble. Så det er en god idé at skrue op for bærrene og lidt ned for de andre frugter.

Der er to typer bær, jeg særligt vil fremhæve for deres medicinske egenskaber

Blandt de røde bær er det kirsebær. Ifølge den ayurvediske medicin er søde kirsebær særligt velegnede at spise om sommeren, da de booster vores immunforsvar og hjælper os med at afgifte. De indeholder biotin, som er vigtigt for bl.a. fedtstofskiftet og med deres kølige, lette og fugtige egenskaber er de lette at fordøje og kan også hjælpe med at regulere vægten. Gad vide om det er derfor vi spiser kirsebærsovs til risalamanden til jul – for at vi lettere kan fordøje fløden i den? Kirsebær indeholder antiinflammatoriske stoffer, der bl.a. kan lindre gigtsmerter. Og så hører kirsebær til de få fødevarer, der indeholder naturligt melatonin. Melatonin er mest kendt for at stimulere søvn og hvile, men du behøver ikke være nervøs for at falde i søvn, selvom du spiser mange kirsebær i løbet af dagen (!). Melatonin er også en af de mest kraftige antioxidanter vi kender og indgår dermed i kategorien af de immunstyrkende, foryngende og muligvis kræfthæmmende egenskaber. Selv når kirsebærrene er blevet kogt og konserveret bevarer de deres sunde egenskaber. Så du kan sagtens få noget godt ud af at spise syltede kirsebær, hvis der altså ikke er for meget sukker i dem. Det forlyder forøvrigt, at kirsebær fra Stevns er særlig aromatiske og de bruges især til kirsebærvin.

Andre røde bær, som tranebær og hindbær bruges også medicinsk. Tranebær er et kendt middel mod bl.a. blærebetændelse og hindbær indeholder naturligt aspirin, som dæmper smerter og hindbærblade som te menes at være særligt gavnlige ved mensessmerter.

Blandt de mørke bær vi jeg særligt fremhæve blåbær

Blåbær er proppet med antioxidanter og andre beskyttende stoffer, bl.a. antocyaner der giver bærrene deres blå farve. Det er også antocyanerne, der menes at kunne hæmme væksten af kræftceller. Men blåbær kan godt snyde lidt. Der findes to typer. De ”vilde” blåbær (vaccinium myttillus), er dem der vokser naturligt, og de trives godt i det kolde nordiske klima, især på heder, ved moser og i skove. De har et højere indhold af de aktive sundhedsfremmende stoffer, end de såkaldte amerikanske blåbær eller haveblåbær (vaccinium corymbosum). Haveblåbær er større og hvis du skærer dem over vil du opdage at de har lyst frugtkød, mens de vilde blåbær er mindre og mørke indeni. Haveblåbær smager mere af druer end af blåbær. Mange af de blåbær, der fås nu er dyrkede blåbær og selvom de er velsmagende, så er de altså ikke nær så sunde.

Det er de vilde blåbær, med det høje indhold af antioxidanter, som har de medicinske egenskaber. De indeholder – ud over C-vitamin, garvestoffer, flavoner, fenoler, caroten, jern og magnesium – for bare at nævne nogle få. Hvis du vil være sikker på at få de gavnlige virkninger, så skal du købe koldpresset, usødet blåbærjuice, lavet på vilde blåbær. Blåbærsaft er især godt at indtage ved appetitløshed og løs mave, forhøjede lipider i blodet, forhøjet kolesterol, diabetes og overvægt. Blåbær er godt for øjnene og udtræk af blåbær findes i kosttilskud mod øjenlidelser. Der er lavet forsøg med blåbær og deres sundhedsfremmende effekter på kredsløbet og her fandt man et højt indhold af polyfenoler i blodet hos blåbærspisere, et lavere blodtryk og et mere stabilt kolesteroltal. Blåbær styrker også hukommelsen og kan forsinke alzheimers og andre aldringsprocesser i hjernen. Jeg anbefaler Änglamarks frosne (vilde) blåbær til mad (hvis du ikke kan plukke dem selv) og koldpresset usødet blåbærsaft fra helsekost til de medicinske egenskaber.

Tilsvarende medicinske egenskaber findes også i brombær og andre mørke bær, bl.a. på grund af deres astringerende (sammentrækkende egenskaber). Brombærsaft bruges i ayurvedisk medicin mod diarré og urinvejsinfektioner og hyldebærsaft er rigtig god til at modvirke forkølelse, hoste og influenza.

Acai er et andet mørkt bær, som er blevet meget populært, og som menes at indeholde endnu flere gavnlige stoffer end blåbær. Acai fås som saft (vælg den sure), som pulver og frossen som puré og er efterhånden nemmere at få fat i end vores egne dyrebare nordiske vilde blåbær.

Opskrifter

Men bær skal først og fremmest spises fordi de smager godt, mætter godt og giver vores mad sundhed og kulør. De er bedst når de er friske og spises, rå og nyplukkede, økologiske (eller i det mindste usprøjtede) og naturligt modne – men bær egner sig også til syltetøj, marmelade, kompot og geleer og på den måde kan vi bringe sommeren på glas ind i vinteren. Det var meget almindeligt i min mormor og farmors tid at sylte bær, mens min mor råsyltede sine og frøs dem ned og om vinteren fik vi ofte frugtgrød lavet på de nedfrosne bær fra sommeren. I dag kan man købe mange skønne syltede bær i forskellige varianter, så man selv slipper for besværet. Jeg sværger især til de varianter, der kun indeholder bær (ingen fyldstof) og er sødet med æblemost. Men ofte fryser jeg bare bærrene ned og tager dem op om vinteren, når jeg har brug for dem og laver så en hurtig bærkompot eller lynsylter dem og bruger dem til mad.

Syrlig spidskål med ribs

I en skål blander du en dressing af 1 ss olivenolie + 1 ss æbleeddike + 1 ts honning + 1 ts dijonsennep. Et kvet spidskål snittes meget fint og blandes med dressingen. Lad den hvile lidt, så kålen syrner. Server kål, drysset over med friske ribs og 1ss tørristede græskarkerner.

Syltede bær

200g frosne brombær (eller andre bær) kommes i en gryde med 1 ss sukrin melis (eller rørsukker) og 1 ts æbleeddike. Lad det simre til sukkeret er opløst og bærrene er optøet. Afkøles. Hvis du bruger friske bær skal du tilsætte lidt vand, så det ikke brænder på. Min farmor serverede syltede brombær til kogt kalvekød eller frikadeller. Jeg bruger det mest til ost. I Norge spiser de friske ribs eller syltede bær til deres sild og i Sverige spiser de syltede tranebær til deres kødboller. Så mulighederne er mange. Det vigtigste her er det syrlige modspil og bærrenes fordøjelsesfremmende egenskaber.

Bærkompot

Bærkompot kan laves af alle bær, friske som frosne, og er velegnede til deserter, i kager eller oven på skyr/yoghurt om morgenen. Bærkompot kan også fryses ned til senere brug. 200g bær koges ind med ½ dl ufiltreret æblemost til det tykner. Du kan bruge vand og smage til med sukrin melis eller andet sødemiddel. Men æblemost er altså et fremragende naturligt sødemiddel og det er rigtig godt at bruge sammen med bær. Jævn evt. med lidt maizena. Afkøles. Bærkompotten kan bruges som marmelade og er rigtig god sammen med fx gedefrisk ost på et stykke brød. Eller sammen med tahin eller peanut butter.

Chokoladekage med bær

Bær og chokolade er et ”matchmake in Heaven” og i denne luksus udgave af en chokoladekage, er der både bær indeni og udenpå:
200g mandelmel (kan købes færdig) blandes i en skål med 5 ss usødet kakaopulver, 2 ts bagepulver og 1 ts vaniljepulver eller vaniljesukker. 1dl hjemmelavet bærkompot eller syltetøj (jeg foretrækker ribskompot eller tranebærsyltetøj) blendes med 8 bløde dadler uden sten. 5 æg piskes sammen med 1ss kokosolie eller rapsolie. Bland det hele sammen til en ensartet lidt fugtig dej. Hak 50g mørk chokolade (minimum 70%) og vend det i dejen. Hæld dejen i en stor tærteform (Ø22), beklædt med bagepapir. Bag kagen ved 175 grader i 40-45 minutter. Brug en stegenål til at mærke om kagen er gennembagt. Lad kage køle af i formen. Opskriften er til 8 personer, du kan sagtens nøjes med at lave halv portion. Kagen er konfektagtig og man spiser ikke så meget af den. Men den kan holde sig en uges tid i køleskab eller fryses ned. Den tager sig godt ud når den serveres med friske røde bær, fx kirsebær eller ribs og serveres med en frisk og syrlig hindbær dessertcreme: 100g friske, skyllede hindbær moses og blandes med Royma skyr (en federe skyrvariant med piskefløde, som egner sig godt til deserter). Smag cremen til med vaniljesukker. Kagen kan også serveres med syltede kirsebær og is eller flødeskum, hvis man foretrækker en mere tung dessert.

Korn og piskefløde eller syrnede mælkeprodukter går fint sammen med bær. Bær er gode at bruge til en frugttærte med mørdejsbund, i muffins, pandekager eller i desserter, frugtsalater, til is og til morgenmad sammen med yoghurt eller skyr.

Den nemmeste brombærtærte

Lav en mørdej af 200g hvedemel (jeg bruger fuldkornsspelt) og 100g koldt smør + 50g sukker. Bland mel og sukker. Smørret smuldres heri og dejen samles med vand og hviler i ca. ½ time, hvorefter den rulles ud og lægges i en smurt tærteform (Ø22 cm). Lad bunden forbage i 15 minutter ved 180 grader. Hæld friske skyllede brombær i og drys dem med 1-2 ss sukker eller sukrinmelis. Bag tærten færdig i ovnen i yderligere 10 minutter og server den lun med creme fraise.

En sund morgensmoothie og proteindrik: I perioder – især når jeg har brug for at tabe mig lidt, så laver jeg denne morgensmoothie med blåbær. Den udgør et fuldt dækkende måltid og er meget sundere end de proteindrikke man kan købe færdig. Den kan holde mig mæt i mange timer, og indeholder alt det der er brug for i et sundt og nærende måltid – antioxidanter, fibre, fuldkorn, sunde fedtstoffer og protein. Den er også god, hvis du ikke er den store morgenmadsspiser og du kan tage den med dig på farten, hvis du har travlt.

Om aftenen hælder du ½ dl havregryn + 1 ss chiafrø (eller hørfrøWinking i en skål sammen med 1 dl vand til det dækker. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet til dagen efter. Tag 1 dl frosne Änglamark blåbær ud af fryseren og sæt også dem i køleskabet, så de er optøet til dagen efter (i stedet for frosne blåbær kan du bruge ½ dl usødet blåbærsaft.) Om morgenen hælder du havregryn/chaifrøblandingen (som nu er opsuget af vandet) i blenderen sammen med de optøede bær (eller ½ dl saft), 1 dl skyr, 1 dl kokosmælk, 1 ss rå kakaopulver, 1 ss hampfrø protein og 1 ss mandler. Blend det hele til en ensartet masse og smag evt. til med lidt honning. Du kan fortynde med vand. Drik den langsomt og tyg gerne på hver mundfuld, så drikken holder dig mæt længe. Du kan også bruge valleprotein, det er en lettere proteintype, som fordøjes hurtigere, og som derfor heller ikke mætter så længe. Hampfrøprotein indeholder flerumættede fedtsyrer og fibre og mætter i længere tid.
Comments

Samarbejde i City of Light og 2D stenen af Mia

Jeg valgte for mange år siden at arbejde i neutralfeltet, når jeg healede. Det vil med andre ord sige, at jeg hverken arbejder i lys eller mørke, men arbejder ud fra en intension, som energierne så selv finder deres balance i. Det passer til min energi at arbejde på den måde, og sikrer på flere måder, at jeg ikke gør noget forkert. Her arbejder det nemlig ikke, hvis der ikke er noget at arbejde på.

Det har altid været svært for mig at forklare, hvad forskellen er på mere traditionel healing og en balancering, men at arbejde ud fra balancen i neutralfeltet, er det mest power fulde og effektive jeg kender. Det er her energierne arbejder i flow og her hvor der arbejdes efter ny tids principper for energiarbejde efter min overbevisning.

Ofte vil jeg sammen med den, der ønsker behandling, snakke os ind på hvad man gerne vil have hjælp til. Hvad der driller i hverdagen eller bare få kigget på ens energisystem i al almindelighed. Blive opdateret til energierne vi befinder os i og være i balance med de universelle energier ikke mindst.

Den snak og den intension slipper jeg så energierne på, og den vil søge ud, ned, tilbage, opretninger, forløsningerne, opgraderinger mm, alt efter hvem der modtager energierne og hvem man er. Jeg har gennem tiden samlet mange værktøjer sammen og de tages i brug efter behov. Nogen gange har jeg bedt bestemte stjerneenergier hjælpe mig og ofte har det beriget energiarbejdet at få en hjælpende hånd.

I forbindelse med tilblivelsen af City of Light, blev det en naturlig selvfølge at samarbejde med energierne der også. De arbejder efter samme principper og fællesskabet og samarbejdet bliver en stærk og givende kombination af energier, som tilsammen kan udrette nogen ting, jeg ikke har oplevet før. Samarbejdet, det at støtte op om balanceringen, og det at forstærke energien ved at være mange til stede, gør behandlingerne utrolig spændende at udføre.

Jeg har mit eget behandlerrum i City of light, som jeg beamer op i, når der skal arbejdes med nogle af de nyere balanceringer.

Det er en lidt sjov følelse, når man midt i arbejdet bliver beamet op i City'en, står foran døren til behandlerrummet og aktiverer koden for at komme ind. Derefter oplever jeg altid et leben af energier, der arbejder sammen for at løse den opgave jeg kommer med. Ofte kan jeg fornemme en hektisk aktivitet og energier jeg ikke rigtig kender. Jeg ser ikke energier men mærker mig frem, så det er lidt af en udfordring at følge med, når der samarbejdes på højt højt plan på de blideste og mest nænsomme måder med helt nye teknikker og for mig helt nye værktøjer.

Det handler om balancer, på nye måder og i nye dimensioner. Før var det måske balancen mellem de universelle energier og jordens energi der skulle på plads i personen, eller balancen mellem ens fortid, nutid og fremtid, men her på det sidste er der opstået nye og for mig ukendte balanceringer, som i høj grad tager afsæt i samarbejdet med 2D stenen.

Tilblivelsen af 2D stenen har tilført behandlingerne en ny og anderledes mulighed for at rette op på energier der har rod tilbage på 2. dimensions niveau. Jeg tænker der rettes op i vores fundament. Det fundament som vi bygger det hele på, så det at kunne genoprette i fundamentet, rette det ind eller opløse eller fjerne gamle blokeringer, giver helt nye balanceringer.

UFO sten

Det er urgamle blokeringer der tages fat på, implantater af forskellig art, de ikke så pæne energier af snyltekarakter, begrænsende chips og blokeringer for at vi kan udleve vores højeste potentiale. Ofte har jeg set hvordan vi kommer i forbindelse med vores højere spirituelle selv og den vej igennem kan hente healing, hjælp og vejledning.

Det er spændende at følge processen, når der tages fat i tusind år gamle problematikker. Retter hullerne op i vejen, så man ikke ustandselig skal køre udenom eller ned i de samme huller altid. Det er spændende at være tilskuer til hvordan energien kan afhjælpe gamle skader og mangler og give nyt afsat i livet, for det er det der sker. Vi får nyt afsæt, når 2D stenen går ind og arbejder med.

Et niveau som bestemt er meget fysisk og som for mange af os, bærer på større eller mindre ubalancer.

At arbejde med 2D stenen, er som at reparerer det føromtalte hul, i stedet for at blive ved med at skulle udenom. Når energien fra 2D stenen går med ind i ligningen går energierne dybt, tilbage, ned og ind. De søger efter fundamentet og tjekker op på det afsæt, man egentlig har at bygge sit energiafsæt ud fra. Det er forunderligt og noget grænseoverskridende at mærke hvordan der sættes på, reguleres og justeres i for længst glemte niveauer, men står fundamentet skævt, kan det være mere end nødvendigt med opretning. Det er trods alt det fundament vi skal virke ud fra.

Ofte sker opretningerne med 2D stenen i vores eget fundament og lænden, nedre del af ryggen og sædet er ofte der energierne retter op som en anden centicubes. Det føles ofte som om nogle hjælpende hænder hjælper med at dreje, hive og justere i området og man bliver ganske øm i kroppen efterfølgende, hvis der har været mange ubalancer.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var en proces af de lidt større jeg selv måtte igennem, for at tilegne mig den balance i dybden der tilhørte mig, da jeg fik behandling med 2D stenen. En proces som varede en del uger, hvor jeg var træt træt træt i krop og i energi, men den integrering jeg tilegnede mig, har gjort, at jeg nu arbejder med de dybder i mine behandlinger, da de er blevet en integreret del af mig.

Det kan jeg mærke når jeg arbejder med mennesker, eller med dyr eller på rejser, når jeg ind imellem arbejder for Jorden.

Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg guides til udlandet for at arbejde med balanceringer til Jorden men det sker med mellemrum at forskellige fysiske destinationer bliver en uimodståelig magnet. Denne sommer gik turen til syd Frankrig og det jordarbejde har i den grad taget afsæt i de nye dybe energimuligheder og opretningsmuligheder.

Den historie må blive på et senere tidspunkt, men spændende er det at kunne arbejde i så dybdegående energiniveauer. Rette op på de ”huller i vejen” i fortiden som vi ustandselig har kørt udenom og ned i.

Det er en rigtig god fornemmelse at få mere plant underlag til fremtidens oplevelser, opgaver og spirituelle hverdag ikke mindst Happy

Sikken fantastisk gave.

Tak for den.

Skrevet af Mia Sabina Dannesboe, som er behandler i City of Light
Comments

Agurketid - Tid til ro og fordybelse af Corinn

Agurketid bruges som betegnelse for en tid, hvor der ikke sker så meget og udtrykket bruges typisk om den sløve sommertid, hvor medierne ikke har så meget nyt at fortælle (selvom jeg nu nok synes den græske historie har fyldt en del i medierne i denne måned).

Agurker

Og, i hvert fald de der er på arbejdsmarkedet, vil vide at juli måned er en måned hvor alt lukker ned. Kontorer og klinikker lukker eller arbejder på halv kraft, for det meste af Danmark går på ferie og tempoet bliver langsommere. Og hvem gider så beskæftige sig med nyheder? Nu har vi ferie og fri og der er tid til bare at være. Jeg hører til dem, der holder ferie uden for ”sæsonen” men jeg nyder juli med dens ro og langsomme tempo. I sådan en periode har jeg ro og tid nok til at reflektere og fordybe mig i noget af det, der interesserer mig allermest – mad og urter og deres helbredende virkning.

Ifølge den ayurvediske tankegang anses maden for at være din medicin og et af principperne i den ayurvediske medicin er at spise lokalt og sæsonbestemt, dvs at spise de råvarer, som naturligt vokser, der hvor vi bor - og som derfor også modner naturligt. Derved får vi den bedste næring og når frugt og grøntsager får mulighed for at modne på den helt rigtige måde, før de plukkes, så udvikles der plantenæringsstoffer, bitterstoffer, sukkerstoffer mv., som er afgørende for vores immunforsvar og vores helbred. I Danmark er det let at købe lokalt, der er sjældent langt til den næste gårdbutik, som sælger frugt, bær, grøntsager, æg, kød og høns mv. fra egen mark. I København er der efterhånden mange små torvemarkeder, hvor gårdbutikkerne fra landdistrikterne rykker ind, fx i Kokkenes Torvehal og hvis du bevæger dig rundt i sommerlandet, så benyt dig af de mange stalddørs salg rundt omkring. Der er også en del leveringsordninger efterhånden, man kan benytte sig af, hvor man kan få leveret årstidens friske grøntsager mv. lige til døren.

Efterhånden kan vi dyrke mange ting i Norden, som tidligere kun voksede længere sydpå, fx agurker. Sådan har det været igennem hele menneskehedens historie – nogle planter er særegne og helt unikke for et bestemt land eller område, og er blevet dyrket på dette sted i tusinder af år, fx de sydamerikanske chiafrø eller den danske hyld. Andre planter kommer til gennem folkevandringer og immigration og er så blevet dyrket og forædlet et andet sted på kloden. Det er dybt fascinerende, synes jeg, og derfor er det så spændende at rejse og opleve andre kulturers lokale mad – hvad de spiser, de særegne råvarer og måden de tilberedes på. Jeg har altid været nysgerrig og spist det, som værtslandet er kendt for og er bedst til at lave. Og jeg er fascineret af alle de forskellige råvarer, urter, teer og krydderier man kan få rundt omkring i verden. Og heldigvis har jeg kunnet tåle det meste. For lokal mad er virkelig meget forskellig. Og det er ikke bare lige at omstille sig til et andet lands kost – det har man set mange eksempler på fra mennesker der migrerer og begynder at spise den kost, som er almindelig i deres nye land, men som de slet ikke kan tåle at spise.

Et eksempel på et sted, hvor man har stor respekt for lokale og nænsomt forarbejdede råvarer er Norge! Min kæreste (som er nordmand) og jeg tilbringer hvert år en del af vores ferie på en ø langt ude vestpå i Norge i et område , tæt på havet, med brede fjorde og høje fjelde. Øerne her ernærer sig ved fåreavl, sildefiskeri og lakseopdræt. Her får man den lækreste fede laks, som er råmarineret og røget med lokale urter. Den smager helt anderledes end den røgede laks man får herhjemme. Fårekød og fisk er en almindelig spise på Vestlandet i Norge, og fårene går og græsser på fjeldet hele året. Fårebonden er meget opmærksom på at fårene ikke overgræsser et område, så om efteråret skifter de ”beite” (græsområde), og får på den måde varieret deres kost. Fårekødet smager fantastisk og er langt sundere end kød fra stalddyr, fordi fårene lever som det gør - de bevæger sig og spiser urter og græs. Når vi er her vader vi bogstavelig talt rundt i glade brægende får! De lokale øboere fisker selv og spiser de fisk, som er i sæson, og da der både er hav og fjord, så er det alle slags - ligefra makrel, sild, sej, torsk, lange, villing og andre typer fisk, hvis navn jeg aldrig har hørt før. Et år vi boede her blev der fisket makrel hver dag, så det levede vi af – og vi havde endda 20 kg med hjem. Jeg blev lidt træt af makrel tilsidst, men lærte at tilberede den på utallige måder. Hvert år i august er der sildefestival i den nærmeste store by på fastlandet. Her præsenterer de lokale sildeproducenter forskellige typer af råmarineret sild, som serveres i store spande med kartofler og fladbrød til. Bespisningen er gratis og serveres ved langborde midt på hovedgaden – og der er kamp om pladserne. Det er virkelig en fest og aldrig har jeg smagt så god en sild. Den marinerede sild man får herhjemme er typisk eddikemodnet og meget salt, men den sild man får her er nænsomt råmodnet, med en fin balance mellem smagen af frisk sild og de urter og krydderier, der anvendes i lagen. Og den kan kun holde sig i en uges tid – det siger noget om friskheden. Den norske husmandskost er simpel og enkel, men smager helt fantastisk, fordi det er lokale, friske råvarer. Det typiske tilbehør er kartofler, kålrabimos og fladbrød, lavet på byg. Så når jeg er her, så svælger jeg i fenalår (røget fårekølle), al slags fisk og fiskekager, ribs, fladbrød, kefir, fåreost og råmarineret sild.

Den diamentrale modsætning finder jeg i Indien, hvor jeg svælger i vegetarisk curry, dal (linseret), stærke krydderier, chai (indisk te med krydderier), lassi (yoghurtdrik), chappati (fladbrød) og ris. Til stor fryd for inderne vælger jeg altid den (stærke) indiske morgenmad i stedet for toast og marmelade, som vesterlændinge ofte fortrækker. Det indiske køkken er ligeså mangfoldigt som landet og befolkningen og hver landsdel har sine egne specialiteter. Mange steder i Indien spiser de slet ikke kød, men når de gør, så er det selvfølgelig i en stærk sauce. Jeg nyder det indiske køkken ligeså meget som den norske husmandskost og heldigvis kan min mave tåle begge varianter. Vidste du for øvrigt, at Norge og Indien hører til blandt de steder i verden, hvor man har verdens sundeste kost? Et hold engelske eksperter (læger, diætister) og journalister rejste verden rundt for at undersøge, hvad folk spiser forskellige steder på jorden og hvor sunde de er – set ud fra bl.a forekomsten af hjerte-karsygdomme, kræft, alzheimers og diabetes. Det interessante var at de lande, som blev kåret som de sundeste, var de lande der hovedsagelig levede af den mest autentiske kost for det land eller område de levede i - friske, lokale, sæsonbestemte råvarer - de ayurvediske principper i en nøddeskal! Skandinavien (Norge, Danmark og Sverige) var blandt de sundeste lande i verden, på grund af vores nordiske madtraditioner og Indien var med blandt de sundeste på grund af deres curry. De usundeste var – ikke overraskende - dem der hovedsagelig levede af mad, der lå meget langt fra deres oprindelse - forarbejdet mad, sodavand, alkohol og sukker. Og konsekvenserne af at fjerne sig fra sin oprindelse var skræmmende.

Men nu til agurkerne
Jeg nævnte i sidste måned, hvordan jordbær, der modnes i Danmark, er helt anderledes end jordbær der modnes i fx Spanien - fordi de bliver fremavlet med de særlige jordbundsforhold, sol, lys og luft, som vi har her. Og det gælder alle slags frugt og grøntsager. Agurker er ikke en dansk opfindelse. De kommer oprindelig fra Indien og trives rigtig godt i varme. Alligevel smager danske agurker anderledes og de agurker, der vokser i fx Grækenland og Indien har en meget tyk skræl, fordi planten skal beskytte sig mod sol og varme. I Danmark spiser vi agurkerne med skræl eller vi sylter dem og spiser dem til leverpostej eller frikadeller.

Agurker er gode at spise (eller drikke) i sommer varmen fordi de virker kølende. Faktisk kan den indre temperatur i en agurk være op til 11 grader køligere end luften udenom. Det er også slankemad. Agurk er en meget vandrig grøntsag (96%). De indeholder ascobinsyre (C-vitamin) og koffeinsyre, som virker rensende og som bl.a. afhjælper væskeophobninger i kroppen. Det høje vandindhold modvirker dehydrering – en hyppig årsag til udmattelse når det er rigtig varmt. Agurkesaft er basisk og det naturlige indhold af bl.a. svovl og silicium kombineret med det høje vandindhold stimulerer nyrerne til at udrense urinsyre og nedbryde lagret fedt. Silicium styrker bindevævet og sammen med væskeindholdet virker agurk fugtgivende og foryngende på huden. Agurk er desuden en god kilde til aminosyren tryptofan, som er nødvendig for dannelse af serotonin – et signalstof, som bl.a. forbindes med humør, søvn og sjælelig balance. På trods af det høje vandindhold, så er agurker tunge og de mætter ret godt. I Indien serveres de typisk kernefri med lidt sort peber, ingefær eller lime for at hjælpe fordøjelse.

Her er mine favoritopskrifter med agurk:

OPSKRIFTER

Jeg kan godt lide at drikke mine grøntsager og om sommeren, når agurkerne er friskest, putter jeg dem ofte i saftpresseren sammen med et grønt æble og citron eller lime (et æble og ½ citron / 1 lime med skal pr 1 stk. agurk). Du kan også lave en ”Agurkelimonade” ved at blande denne saft med honning, agavesirup, sukrin melis eller stevia til den har fået den sødme du foretrækker (NB – æblet giver meget sødme i sig selv). Blandet med lidt god kildevand med mildt brus bliver denne drik til den skønneste sommerdrik, som næsten kan måle sig med champagne!

Kold agurkesuppe: 1 agurk skæres igennem på langs og kernerne skrabes ud. Lav en bouillon af ½ liter kogende vand og en herbamare bouillon terning. Afkøl bouillonen. Du kan også bruge grøntsagsvand tilsat urtesalt, hvis du lige har kogt grøntsager. Skær agurken i små tern og blend den sammen med 1 finthakket forårsløg, ½ bundt finthakket dild, 3 dl afkølet bouillon og 1 dl yoghurt. Nyd suppen kold med brød croutoner på toppen – som du selvfølgelig laver selv (se nedenfor). En håndfuld kogte, nypillede rejer klæder også en agurkesuppe.

Kold gaspacho suppe: Oprindelig en klassisk spansk suppe, som indtages kold. Den kan varieres på mange måder, men en af hovedingredienserne er agurk. Min opskrift er en indisk inspireret variant: Friske (flåede) tomater eller 1 dåse flåede tomater kommes i en blender sammen med 1 grøn peberfrugt og 1 agurk i tern, et lille skalotteløg i tern og 1 knust hvidløg. Blendes med ¼ - ½ liter herbamare bouillon. Tilsæt 1 ts knust spidskommen, 1 ts chilipaste, urtesalt, friskkværnet peber, 1 ss revet ingefær, saft fra 1 lime og frisk koriander og blend igen. Server med brødcroutoner og et drys frisk koriander. En klat græsk/drænet yoghurt smager også godt til.

Tzatziki: Min favoritdip med agurk er den græske tzatziki, som her har fået et indisk tilsnit med lidt karry, hvilket blot gør den ekstra smagfuld. 100 græsk (eller drænet) yoghurt + ½ ts mild karry + 1 fed hvidløg blandes med olivenolie til en lind creme. En ½ agurk rives og lægges i en sigte. Drys urtesalt henover og lad det trække i minimum 10 minutter med saltet. Den revne agurk vrides fri for væde inden den blandes i dressingen.

Agurkeraita (fra det indiske køkken): 2½ dl yoghurt + 1 agurk + ½ ts salt + 1 ts knust spidskommen + 2 ts friskhakket mynte. Frisk koriander kan bruges i stedet for mynte. Skræl agurken, flæk den og skrab kernerne ud med en teske. Skær den i tynde skiver på langs. Rør spidskommen, salt og mynte i yoghurten og tilsæt agurk. Egner sig godt til både ris og brød.

Agurker på dansk: Vi elsker syltede agurker og spiser dem gerne til al slags kød og det er sund fornuft, for eddiken hjælper med at fordøje det tunge kød. Til en klassisk agurkesalat skæres 1 agurk i meget tynde skiver og blandes med en lage bestående af 2½ dl æbleeddike + et forårsløg skåret i tynde ringe + 1 ss rørsukker eller sukrin melis, som lige får et opkog, før den hældes over agurkeskiverne. Hæld hele herligheden på et glas med tætsluttende låg og lad den trække i mindst 1 døgn før du bruger den. Kom også lidt peberrod i tern i glasset. Peberrod fungerer som et naturligt konserveringsmiddel. Peberrod må ikke koge, men lægges i rå stykker ned i lagen når den er afkølet, derved konserves lagen naturligt. Du kan variere din lage til agurkesalaten ved at tilsætte et stykke frisk ingefær, skåret i små tern, 1 ss fennikelfrø eller 1 ts hele koriander frø.

En anden slags agurkesalat, som også egner sig fint til kød, er meget nem og hurtig: Frisk agurk skæres i stave og blandes med syltede drueagurker eller cornisonner, skåret på langs. Drys med salt og peber.

Brød til suppen: Dette chiabrød er lidt kompakt og egner sig godt til de kolde supper. Suppe og brød og en yoghurtdressing er alt du behøver til et let og nærende sommermåltid. 4 dl kærnemælk (eller vallen fra yoghurt, hvis du selv dræner den) lunes i en gryde sammen med 1 dl yoghurt til det er ”lillefinger varmt” (dvs du kan stikke en finger i det uden at brænde dig). Tilsæt 25g gær og opløs gæren i blandingen. Tilsæt 1 ts salt og 1 ts sukker, 1 dl havregryn, 1 dl original chiafrø (eller hørfrø, hvis du ikke har chiafrøWinking og 100g boghvedemel og bland det hele sammen. Tilsæt 300g fuldkornsspelt mel lidt efter lidt. Rør det sammen med en grydeske, dejen skal ikke æltes, men har konsistens som en tyk grød. Dejen hældes i en rugbrødsform, som er foret med bagepapir og sættes i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader og bag brødet i ca. 1 time til det er gennembagt. Brødet hæver langsomt i formen under bagningen.

Brød croutoner: Det er nemt at lave dine egne brød croutoner og de smager vidunderligt på en kold grøntsags suppe. Chiabrødet egner sig rigtig godt til dette – men brødet må ikke være for frisk. Skær halvdelen af brødet i små tern og bland det med 3-4 ss olivenolie. Brødet suger meget olie og det er om at finde den rette balance, så det bliver fugtigt uden at blive for oliereret. Bland derefter 2 ss tørrede eller friske urter i. Du kan fx bruge en græsk urteblanding eller en håndfuld persille, dild og koriander – brug de urter du selv foretrækker. Bland også salt i. Derefter bredes brødternene ud på en bradepande på bagepapir og bager i ca. 20 minutter ved 180 grader, til de er dejligt sprøde. Du kan bruge andet fuldkornsbrød eller rugbrød.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing





Comments

Endelig sommer - jordbær, rabarber og hyldeblomst af Corinn

Jeg elsker juni måned. Gulerødderne har top på og kartoflerne har jord på. Det understreger, at der i juni ikke er langt fra jord til bord. Og så er det jordbærsæson!

Jordbær

I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.

Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.

Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.

Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.

Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.

En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.

OPSKRIFTER

Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.

Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.

Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.

Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.

Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.

Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.

Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Comments

Den milde brændende nælde af Corinn

Det er nu du skal høste brændenælder
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.

brændenælde

I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.

Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.

Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.

50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.

Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.

Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.

Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.

Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:

OPSKRIFTER

Nordisk brændenældesuppe: 100g friske brændenælder + 10 blade ramsløg (eller 1 stort fed alm hvidløg) + 1 porre (eller 1 stort alm løg) + 400g kartofler (gerne med skræl, hvis de er nye). Snit løg/porre og svits dem i smør (eller ghee – opskriften får I en anden gang) til løget/porren er klart og begynder at dufte. Tilsæt evt. presset hvidløg. Tilsæt kartofler (som er renset grundigt eller skrællet), skåret i mindre stykker. Lad dem svitse i nogle minutter. Tilsæt vand til det dækker og evt. lidt god boillon eller blot salt. Kog kartoflerne i ca. 10 minutter. Tilsæt nu halvdelen af ramsløgene (hvis du bruger disse) og brændenælderne og lad det koge sammen med kartoflerne i ca. 10 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber. Server suppen med en klat skyr på toppen og resten af ramsløgene, som er skåret fint. Du kan også riste kalkunbacon tern og servere til.

Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.

Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.

Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Comments

Monika's beskrivelse af en afbalancering

Det jeg vil dele med jer nu, kan næsten ikke beskrives med ord, helt unikt. Har i dag været til afbalancering hos Charlotte Shanti der er på Bornholm i dag. Og City of Light Skandinavia og Shanti's team samt mine hjælpere var til stede, meget fandt sin plads i mig, i mit indre.

Kunne mærke dem arbejde med min krop, blev skannet, undersøgt og behandlet, justeret, balanceret, samt de "gaver" jeg modtog.

Aldrig har jeg oplevet noget så autentisk fra en ”anden dimension”, enkelte viste sig for mig, andre hørte jeg tale til mig, og kunne særlig mærke deres behandling, den var også intens! Og på ingen måde ubehagelig. Ja det var en stor oplevelse, og jeg vil dele enkelte oplevelser med jer her:

Bl.a. oplevede jeg fjernelse af implantat, kunne mærke det kom ud af kroppen (har ikke troet på noget sådan før i dag), mærkede bedøvelsen, fjernelsen og ikke mindst det ”opkvikkende” jeg fik lige efter, samt hvordan min stemme var blevet dybere, efter fjernelsen af transplantat!

Mærkede sølvstøvets virkning når det ramte min krop lige så fint, mærkede den kraftige kulde de energier havde med sig - så mig selv ligge svøbt i det fineste sølv ”regn” kroppens reaktion på dette. Mærkede når The Golden Child energien blev ”forenet” med min krop, nederst fra ryggen og opefter, mærkede jeg det bølgede ind og op i kroppen. Helt fantastisk oplevelse, der blev afløst af en stor taknemmeligheds følelse, ro, styrke m.m. der indfandt sig lige efter.

Jo da mærkede efterfølgende kroppens reaktion på alt det fine arbejde den havde været igennem. Ingen smerter overhovedet, lidt sitren, sekunder varende prikken, svag ømhed, for så at svinde. Det er mit livs oplevelse, af en meget fysisk behandling af ikke jordiske

Sidst men ikke mindst blev jeg klar over, jeg har en behandlerrolle i City og Light Skandinavien på sigt, som jeg med stor taknemmelighed tager imod.

Tak for en helt igennem fantastisk oplevelse Charlotte Shanti, uden dig var det ikke sket!

NB.: Min mand syntes jeg råbte da jeg kom hjem, jeg havde jo fået min stemme igen
Comments